forsiden
computere søges
software
links
forum
min computer-historie
ACORN
AMIGA
AMSTRAD CPC
ATARI ST
CAMBRIDGE Z88
C16 & PLUS/4
COMMODORE 64
DRAGON 32/64
ENTERPRISE 64/128
LAMBDA 8300
NEWBRAIN
ORIC
SORD M5
TI-99
VIC 20
VIDEO GENIE
ZX81
ZX SPECTRUM
++ ANDRE COMPUTERE

Sinclair ZX81 - den britiske hjemmecomputer der startede computerfeberen i Nordeuropa og Danmark.

 SORD M5
Der er ikke mange, der ved ret meget om Sord M5 computeren. Den har kun været en success i Japan, og selv om den kommer ret tæt på MSX standarden, er den ikke en rigtig MSX computer. Dens lydchip, en TI 76489, er eksempelvis ikke MSX kompatibel.

Selve computeren kan ikke tænde uden et modul i udvidelsesporten. Disse moduler indeholder ROM versioner af Basic, der findes i tre varianter. Basic I er standard Basic med heltalsberegning. Basic G er udvidet Basic med grafikfunktioner, og Basic F tilbyder decimaltalsberegninger og er dermed velegnet til matematiske og videnskabelige programmer. Der fandtes også et FALC modul, der indeholdt et VisiCalc-lignende regneark.

En af grundene til den manglende success er helt sikkert, at maskinen leveres med kun 4 KB RAM. Sammenlignet med ZX Spectrum med 48 KB, Commodore 64 med 64 KB og Amstrad CPC464 med 64 KB er M5'en meget underernæret. Dette giver selvfølgelig også udslag i de programmer, det er muligt at have i dens hukommelse. De kan ikke være så omfattende eller flotte som tilsvarende programmer på andre computere.

På den positive side skal det siges, at M5'en har en imponerende grafisk styrke, der tillader smoothscrolling og 32 uafhængige sprites. Kombineret med den gode lydchip burde det være muligt at lave nogle virkelig gode spil på M5'en. Det ville måske også være sket, hvis maskinen havde fundet sit marked.

Navn M5
Producent Sord Computer Corporation, Japan
Lanceret 1982
Processor Z80A @ 3,58 MHz
RAM 4 KB
ROM 8 KB
Tekstopløsning 40x25
Grafikopløsning Op til 256x192
Farver 32
Lyd 3 stemmer, 6 oktaver
I/O Båndudgang, Centronics printerport, 2 joystickporte, audio, composite video og UHF.
Tastatur 55 viskelædertaster
Serienummer 23G 00048
Emballage Ja, softbox (ret slidt)
Stand Næsten jomfruelig stand i original emballage med alle manualer, ledninger, paddles, Basic I og Basic G moduler og kassettebånd med demoprogrammer.
Oprindelig ejer Arne Bruun, Vester Skerninge

I en pakke sammen med en Video Genie og en NewBrain modtog jeg denne Sord M5 fra Arne Bruun på Fyn. Der manglede dog et skærmkabel, men et nyt blev indkøbt for 2 kr. hos Brinck Elektronik.

Navn M5
Producent Sord Computer Corporation, Japan
Lanceret 1982
Processor Z80A @ 3,58 MHz
RAM 4 KB
ROM 8 KB
Tekstopløsning 40x25
Grafikopløsning Op til 256x192
Farver 32
Lyd 3 stemmer, 6 oktaver
I/O Båndudgang, Centronics printerport, 2 joystickporte, audio, composite video og UHF.
Tastatur 55 viskelædertaster
Serienummer 23G 01808
Emballage Ja, hardbox
Stand Fin stand i original emballage med alle manualer, ledninger, paddles, Basic I og Basic G moduler og kassettebånd med demoprogrammer.
Oprindelig ejer Brian Dehli, Slagelse

Denne Sord M5 lå på et loft og kedede sig, men nu har den fundet et godt hjem blandt en masse andre hjemmecomputere. Jeg tror, at den har det godt.

SORD M5 LINKS

SORD M5 SKÆRMBILLEDER


Super Cobra


Pooyan


Step Up


MORE INFOS AND PHOTOS
Roman Stec d. 18-10-2002 kl. 12:50:10

You may see my own photos at http://sord-m5.zde.cz

EN GOD MASKINE.
Claus Bækkel. d. 12-05-2002 kl. 02:13:07

Ja faktisk er det en ret god maskine, de 4kb skal man ikke kimse af, fordi hvis man benytter rom-moduler skal man jo kun bruge ram til beregninger, dvs der går ikke meget ram til. Udmildbart er jeg ret sikker på at softwarehuset: Konami som har lavet rigtig mange titler til MSX og ColocoVision, også har været på Sort M5's udviklervogn, idet SuperCobra ligner ufatteligt meget MSX versionen! - faktisk deler Sort M5 hardware med Memotech MTX og ColocoVision, og som der også er beskrevet er det kun lydchippen som er forskellig fra MSX og SORT M5, måske er der i virkeligheden tale om en meget PRE-MSX computer ?.

Overskrift:

Besked:

Afsender:

Se alle 2 indlæg